torsdag den 20. januar 2011

Skal din e-cig med på tur?

Hvis du skal ud at rejse eller bare i byen og have din e-cigaret med, er her nogle gode råd.

Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at din e-cigaret IKKE er omfattet af rygeloven og, at du derfor i teorien, kan dampe lige præcist hvor du vil. I hvert fald i Danmark og de fleste andre lande i EU.

Når det så er sagt, er det altid en god idé, at spørge inden du begynder at dampe. De fleste kender godt e-cigaretten og har ikke noget imod, at man damper, men der er ingen grund til at provokere dem som ikke kender e-cigaretten. Specielt hvis du har en e-cigaret som ligner en almindelig cigaret, vil folk oftere rette henvendelse og fortælle dig, at du ikke må "ryge" her. Se hvilken e-cigaret du skal vælge her.

En gang imellem kan man blive bedt om ikke, at dampe da det vil provokere de almindelige rygere, som jo ikke har muligheden for at ryge indendørs. Og som en god damper vil man jo indrette sig efter dette.

I supermarkeder har jeg personligt aldrig haft problemer med at dampe, folk har selvfølgelig en gang imellem  kigget undrende og nysgerrigt, men jeg har aldrig fået negative henvendelser eller fået forbud mod at dampe.

I de fleste lufthavne bliver der også set med milde øjne på dampen, og selv her har de som oftest, ikke noget imod at man damper.

I fly derimod får man sjældent lov til at dampe, af den simple grund at det kan provokere rygerne og måske skabe panik på grund af dampen, som kan forveksles med røg.. Et godt trick, hvis man absolut ikke kan vente, til man lander er, at lave en ren PG væske og holde dampen nede i lungerne i et par sekunder inden du puster ud. Der vil med dette lille trick næsten ingen damp komme ud, og det som måtte komme, kan du puste ned i et tæppe eller mod gulvet. Dette er bedre end at gå på flytoilettet da der er stor chance for, at aktivere røgalarmen da disse er ekstremt følsomme på fly.

Alt i alt så handler det altså om lige, at stikke en finger i luften og mærke "stemningen", lad være med at provokere med store kæmpe dampskyer, vær lidt diskret og spørg altid først inden du damper. Lad eventuelt være med at kalde det en "e-cigaret" eller "elektronisk cigaret", da selve ordet cigaret vil få de fleste til at sige nej. Man kan jo bare kalde den for "elektronisk damp inhalator" eller "damp inhalator" eller andet som ikke indeholder ordet cigaret :)

Held og lykke med dampen i det offentlige :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar