fredag den 7. januar 2011

Din første e-cigaret

Nu er du nået til det punkt, hvor du har besluttet, at kvittet smøgerne også kaldt de analoge. Så er spørgsmålet bare, hvad du skal vælge.

Aller først vil jeg lige sige tillykke med din beslutning. Det er ikke så svært som du tror :)
Der findes et utal af e-cigaretter og dampverdenen kan godt være svær og uoverskuelig i starten, indtil man får lært "fagudtrykkene" og hvad de forskellige e-cigaretter er gode og dårlige til.

Derfor vil jeg i denne post komme med mit forslag og sikkert de fleste andre damperes forslag til, hvad du skal vælge som din første e-cigaret. 

Modellen bliver kaldt noget forskelligt afhængigt af hvem der sælger den. Men i bund og grund er det den samme e-cigaret, med de samme kvaliteter og egenskaber. Den originale model hedder Joye eGo og er den første dansk designet e-cigaret, de andre er kopier af den, men virker på samme måde og er lige så gode. Jeg vil her liste de forskellige navne og hvor de sælges.

  • Joye Ego (Vapehaven, ecigaretten)
  • T-Rex (NonSmokers)
  • Riva 510 (e-damp, Liberty Flights)
  • Tornado (Totally Wicked)

Grunden til at du skal vælge denne er, at den holder batteri en hel dag, giver en god og fin damp og et godt halskrads.
Når man køber sin e-cigaret, køber man den normalt i et startsæt som vil indeholde:

  • 2 stk. manuelle 3,7 volt batterier (650 mAh - 750 mAh afhængigt af model)
  • 2 stk. atomizere (forstøvere)
  • 1 stk. cone (dækker samlingen mellem batteri og atomizer)
  • 1 stk. batterilader
  • 5-10 stk. fyldte carts (Mundstykker), (hvis du køber i Danmark vil der ikke være nikotin i væsken)
  • 1 stk. manual
  • USB lader medfølger i nogle startpakker
Det er dog sjældent nok med kun et startsæt. Man vil hurtigt komme til at mangle nikotinvæske. Nikotinvæske kan ikke købes lovligt i Danmark, men på grund af EU regler er det lovligt at købe det i udlandet og få det sendt til Danmark. Jeg køber min nikotinvæske i England og Polen.

Hvad der ellers kan købes vil jeg komme ind på i en senere post.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar